Scantech Marine søger en Sales Manager

Hos ScanTech Marine Technologies er vi i en rivende udvikling og søger derfor en kommerciel og teknisk orienteret sælger, der kan være med til at drive og udvikle salget af vores marinetekniske serviceløsninger, i samarbejde med vores nuværende sælgere.

Om stillingen:

  • Identificering af nye kunder på det eksisterende B2B-marked.
  • Planlægning af salgsindsatser og kundebesøg i samarbejde med vores nuværende sælgere.
  • Afdækning af kundens behov og identificering af den rette service løsning.
  • Vedligeholdelse af interne relationer og udbygning af relationen hos fokuskunder.
  • Udarbejdelse af tilbud med fokus på kundeværdi og udbytte.
  • Opfølgning på henvendelser og afgivne tilbud.
  • Forhandling af kontrakter og forstå kommercielle betingelser og konsekvenser.
  • Ansvarlig for egen kundeportefølje.
  • Ansvarlig for opnåelse af egne omsætningsmål.
  • Ansvarlig for opnåelse af egen dækningsgrad.
  • Rejseaktivitet – forventeligt 40-60 dage årligt.

Dine veje kan være mange, men du har en bred teknisk viden, som ikke nødvendigvis omhandler marineteknologi og fremdriftssystemer, men det vil være en fordel. Din baggrund kan være en kombination af en teknisk uddannelse med kommerciel erhvervserfaring eller en kommerciel uddannelse med teknisk erhvervserfaring, men det vigtigste er at have et ’Growth Mindset’.

For at lykkes i jobbet er det en stor fordel at du:

  • Besidder evnen til at åbne døre og analysere behov med afsæt i en god teknisk forståelse.
  • Har en udadvendt, imødekommende og tillidsvækkende fremtræden.
  • Er ambitiøs og god til at opbygge og pleje relationer.
  • Er en dygtig forhandler med en respektfuld og troværdig kommunikation.
  • Har et stort drive og evnerne til at skabe succes i et diversificeret marked.
  • Er udviklingsorienteret med kontinuerlig lyst til at forbedre og optimere.
  • Er vant til at arbejde målbevidst og resultatorienteret under hensyntagen til en deadline.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Din succes vil afhænge af din evne til at fastholde en fremdrift i de opgaver du arbejder med og til at afslutte dem med en høj kvalitet og højt serviceniveau. Du motiveres af at analysere, rapportere og udfordre på salgsopgaverne, som proaktivt følges op på og bringes til en helhed.

Virksomheden
Scantech Marine er en maritim servicevirksomhed med et team af passionerede mennesker, der elsker at diskutere og forbedre morgendagens teknologi. Vi er specialister i marine teknologier og fremdrift-systemer. Vi er ambitiøse, men vægter ægte værdiskabelse for vores kunder højere end hurtig vækst.

Finder du jobbet interessant, så send din ansøgning og CV, samt relevante bilag til vores CEO Kristian R. Hansen: info@scantechmarine.com med ”Sales Manager” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 01/12/2018 – Vi holder samtaler løbende – Ansættelsedato: Hurtigst muligt