Area Sales Engineer

Hos ScanTech Marine Technologies er vi i en rivende udvikling og søger derfor en kommercielt og teknisk orienteret Area Sales Engineer, der kan drive og udvikle salget af vores marinetekniske serviceløsninger.

Om stillingen:

  • Identificering af nye kunder på det eksisterende B2B-marked.
  • Planlægning af salgsindsatser og kundebesøg.
  • Afdækning af kundens behov og identificering og kvalificering af den rette service løsning, baseret på dine tekniske kompetencer.
  • Vedligeholdelse af interne relationer og udbygning af relationen hos fokuskunder.
  • Udarbejdelse af tilbud med fokus på kundeværdi og udbytte.
  • Opfølgning på henvendelser og afgivne tilbud.
  • Forhandling af kontrakter og forstå kommercielle betingelser og konsekvenser.
  • Ansvarlig for egen kundeportefølje.
  • Ansvarlig for opnåelse af egne omsætningsmål.
  • Ansvarlig for opnåelse af egen dækningsgrad.
  • Rejseaktivitet – forventeligt 40-60 dage årligt.

Din vej kan være mange, men du har en bred teknisk viden, som ikke nødvendigvis omhandler marineteknologi og fremdriftssystemer, men det vil være en fordel. Din baggrund kan være en kombination af en teknisk uddannelse med kommerciel erhvervserfaring eller en kommerciel uddannelse med teknisk erhvervserfaring. For at lykkes i jobbet er det en stor fordel, at du:

  • Besidder evnen til at åbne døre og analysere behov med afsæt i en god teknisk forståelse.
  • Har en udadvendt, imødekommende og tillidsvækkende fremtræden.
  • Er ambitiøs og god til at opbygge og pleje relationer.
  • Er en dygtig forhandler med en respektfuld og troværdig kommunikation.
  • Har et stort drive og evnerne til at skabe succes i et diversificeret marked.
  • Er udviklingsorienteret med kontinuerlig lyst til at forbedre og optimere.
  • Er vant til at arbejde målbevidst og resultatorienteret under hensyntagen til en deadline.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Din succes vil afhænge af din evne til at fastholde en fremdrift i de opgaver du arbejder med og til at afslutte dem med en høj kvalitet og et højt serviceniveau. Du motiveres af at analysere, rapportere og udfordre på salgsopgaverne, som proaktivt følges op på og bringes til en helhed.

Virksomheden
Scantech Marine er en maritim servicevirksomhed med et team af passionerede mennesker, der elsker at diskutere og forbedre morgendagens teknologi. Vi er specialister i marine teknologier og fremdriftsystemer.

Finder du jobbet interessant, så send din ansøgning og CV, samt relevante bilag til vores Sales Executive Casper J. Li Pedersen – sales@scantechmarine.com – med ”Area Sales Engineer” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: den 9. juli 2017 – vi holder samtaler løbende.

Ansættelsedato: Hurtigst muligt.