Kommunikationspraktikant til foråret 2018
Kommunikationspraktikant til foråret 2018
Er du ambitiøs og udadvendt? Besidder du stærke analytiske og skriftlige kompetencer? Så er du måske den Kommunikationspraktikant, vi søger. Hos ScanTech Marine Technologies er vi i en rivende udvikling, og du vil som Kommunikationspraktikant i høj grad være med til at understøtte forretningen på denne rejse.
Om stillingen:
Du vil som kommunikations praktikant indsamle viden om og skrive skarpe ansøgninger til relevante fonde, samt medvirke til at opbygge og vedligeholde netværk og fondsdatabaser. Derudover vil du understøtte ScanTech Marines marketingafdeling med opgaver relateret til marketing samt intern og ekstern kommunikation (PR, Nyhedsbreve, SEO).
Om dig
Uddannelsesmæssigt læser du sikkert på kandidaten på et humanistisk eller samfundsvidenskabeligt studie. For at lykkes i jobbet er det en stor fordel at du:
- Er en skarp formidler både mundtligt og skriftligt.
- Er proaktiv og det falder dig naturligt at være opsøgende i dit arbejde.
- Har ordenssans, er analytisk og disciplineret med arbejdet i en travl hverdag med mange deadlines og højt aktivitetsniveau.
- Bidrager til et godt samarbejde i teamet og er med til at gøre dagligdagen og opgaveløsningen humørfyldt.
- Du evner engelsk på højt niveau, både i tale og skrift.
- Du er initiativrig og god til at arbejde selvstændigt.
Din succes vil afhænge af din evne til at fastholde en fremdrift i de opgaver du arbejder med og til at afslutte dem med en høj kvalitet og højt serviceniveau. Du motiveres af at udfordre og rapportere på de kommunikative opgaver, som proaktivt følges op på og bringes til en helhed.
Stillingen er ikke lønnet. Derfor vil vi foretrække ansøgere, som kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb. Vi har brug for dig fra januar 2018 og der er tale om et ophold af 3-6 måneders varighed.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er opmærksomme på, at der indimellem kan være brug for at sætte tid af til studieaktiviteter.
Virksomheden
Scantech Marine er en maritim servicevirksomhed med et team af passionerede mennesker, der elsker at diskutere og forbedre morgendagens teknologi. Vi er specialister i marine teknologier og fremdrift-systemer.
Finder du jobbet interessant så send din ansøgning og CV, med ”Kommunikationspraktikant” i emnefeltet, til vores Marketing Coordinator, Anders Christoffersen – ach@scantechmarine.com – H.C. Ørsteds vej 6, 9900 Frederikshavn
Ansøgningsfrist: 23/4/2017
Stillinger: 2